psprices.com All game discounts
What's new

Frank And Drake

joystick Platforms
PS5 PS4
star Ratings 75 Metacritic Metacritic
subtitles Subtitles EN FR ES DE PT JA
play_circle Videos
gamepad Genres Adventure
globe Other regions
Lowest price: 59,40 kr. PS+: 49,50 kr.
Release date: July 20, 2023

Price change history

Description

Frank og Drake er en moderne gotisk fabel, der placerer spillerne midt i et overnaturligt mysterie i form af en række ikke-lineære plots, minispil og hovedbrud samt unikke rotoskop-illustrationer. Tag dig god tid til at udforske alt og suge hvert et ord til dig.

To usædvanlige fremmede
Frank og Drake er to usædvanlige fremmede, der bliver bragt sammen af ukendte kræfter i en sammensværgelse, der truer dem begge. Selvom de deler den samme lejlighed, er det skæbnens vilje, at de aldrig skal mødes, men alligevel må de forsøge at samarbejde om at løse mysteriet om begge deres eksistenser.

Frank er vicevært i en nedslidt boligblok i Oriole City og frygter, at han er ved at miste sin forstand og den sidste forbindelse til verden omkring ham. Drake er allergisk overfor sollys og kan kun leve om natten. Begge ser syner og har ubesvarede spørgsmål om deres fortid. Kan de mon finde svarene i disse mystiske erfaringer? Som følge af deres delte eksistens kan de kun kommunikere gennem sedler, som de efterlader til hinanden rundt omkring i lejligheden. På trods af denne adskillelse skal de forsøge at etablere et samarbejde, så de kan afsløre mysteriet og overleve.

En dragende sammensværgelse
Spil med begge figurer på skift: Frank om dagen, Drake om natten. Valgene, de træffer, påvirker, hvad den anden part kan foretage sig i fremtiden. Selvom de skal arbejde hver for sig, er deres skæbner knyttet til hinanden, og begge er afhængige af den tillid og det venskab, som de kan skabe sammen.

Spillet foregår i Oriole City, en smukt illustreret omgivelse fuld af sindrige detaljer, fyldt med mysterier, usædvanlige figurer og hemmeligheder, der skal afsløres. Frank og Drake skal udforske omgivelserne, løse hovedbrud og finde spor, der vil hjælpe dem med at finde svarene om deres fortid, som de eftersøger så desperat.

Hvilke valg foretager du?
Mysteriet udfolder sig via en forgrenende handling, hvor valgene, du foretager dig, har en dyb indflydelse på de begivenheder, som Frank og Drake oplever. Hvis du gennemfører spillet flere gange, bliver du belønnet med nye perspektiver på historien samt unikke hovedbrud og minispil. Hvilken sti vælger du? Vil du afsløre alle hemmelighederne, der skjuler sig i verden?

Frank and Drake har en smuk visuel stil, der afspejler den foruroligende og drømmelignende tilværelse, som begge hovedpersoner lever. Rotoskop-stilen er skabt omhyggeligt med håndtegnede billeder på filmoptagelser. Den foruroligende effekter afspejler Frank og Drakes virkelighed: To usædvanlige personer, der forsøger at passe ind i den normale verden.
Information from the official PlayStation Store site. All Rights Reserved.